Ginseng – roden til alt godt!

Hvad er ginseng? Det korte svar er en rod med usædvanlig gode egenskaber for mennesker. Ginsengs naturlige forekomst er Korea og Vietnam, men i dag dyrkes planten i stor stil kommercielt mange steder i verden. Planten er en staude fra vedbend-familien med et rodnet bestående af en lodret rodstok, der løber ud i en kraftig pælerod. Fra den udgår 2-5 siderødder og masser af finrødder. Ginseng er et naturprodukt der bidrager til kroppens naturlige forsvar og til kroppens vitalitet. Ginseng er simpelthen naturens egen ”opkvikker”.

Ginseng stammer som sagt fra Asien. Hvor længe roden har haft menneskets interesse fortaber sig i uvisheden, men da der findes europæiske beskrivelser af ginseng helt tilbage i 1700-tallet, er det nærliggende at tro, at ginsengs gode egenskaber har været kendt og udnyttet regionalt i hundredevis af år  – visse steder påstås det endda, at effekten har været kendt og blevet udnyttet i mere end 7000 år.

Ikke overraskende er ordet ”ginseng” en omskrivning af et kinesisk ord. Det er en sammentrækning fra kinesisk ”ren-shen”, af ren ”menneske” og plantebetegnelsen; shen. Ordet kan oversættes som den menneskelignende plante eller planten som er god for mennesket. Uanset hvilken betydning man hælder til, er ginsengs tætte tilknytning til mennesket evident. Mennesker har igennem alle tider haft godt af ginseng.

Hvad er ginseng godt for?

Der findes mange rapporter og undersøgelser om ginsengs effekt. Generelt er alle enige om visse positive effekter. Til gengæld er den videnskabelige dokumentation mere afdæmpet i sine anprisninger. De danske fødevaremyndigheder står bag en anbefaling om, at ginseng gavner både mænd og kvinder ved at bidrage til kroppens naturlige forsvar og til kroppens vitalitet.

Ginseng ville derfor være naturligt til alle der ønsker mere overskud i en travl hverdag, eller som mangler mere vitalitet til træning, familie eller arbejde. Ginseng er et boost til et aktivt liv – og så forøger ginseng samtidig muligheden for at holde kroppen istand til at modstå udfordringer uderfra.

Ginsengs virkning er med andre ord så mangeartede, og differentierede, at de er vanskelige at beskrive og dokumentere præcist. Men en ting er sikker. Ginseng har som naturprodukt en opbygning og sammensætning der er utrolig rig på mineraler, sporstoffer, vitaminer og andre virksomme elementer. Og fordi vores kost i dag, i stadig større og større grad, mangler diversitet, kan kosttilskud med netop denne mangfoldighed og variation gøre livet mere behageligt for mange. Og det er ganske simpelt årsagen til, at ginseng indgår som et af mange næringsstoffer i de komplette kosttilskud fra DayDose.
Du kan læse mere om hvorfor det er vigtigt med et komplet kosttilskud her 

Er ginseng bare ginseng?

Hvis nogen spørger; Hvad er ginseng piller? Så er der lige så mange svar, som der er produkter på markedet. For det første er det vigtigt, at vi taler om den rigtige ginseng. Den ædleste form for ginseng som kendes for sine gode egenskaber er ”ægte ginseng”. Eller ”Panax ginseng C.A. Mey” som er den korrekte botaniske betegnelse. Produkter med ægte ginseng, kan dog også tage mange former og koncentrationer.  Hvis ginseng tages direkte fra roden indeholder den bl.a. også fibrer og vand. Derfor er den oftest forekomne form, tørret ginseng, som alt efter forarbejdning kan have forskellig koncentration. Ginseng er som udgangspunkt hvid, men antager ved visse former for tørring en rød farve. Rød ginseng er med andre ord den samme plante forarbejdet anderledes.

Ginseng. Hvilken koncentration?

Den nedre grænse for effekt er svær at vurdere, men oftest møde man en daglig anbefaling på over 5 mg af ginsengs virksomme stof; Ginsenosid. I DayDose Active har vi fx. et indhold på 50 mg dagligt ginseng-ekstrakt, heraf 12 mg ginsensoid. Normalt har det ingen betydning om ginseng indtages isoleret, eller indgår som delelement i tabletter/piller med andre vitaminer, mineraler eller kosttilskud. Derfor mixer vi hos DayDose vores ginseng sammen med de øvrige virkestoffer i vores tabletter.

Koncentrationen hos DayDose bør have en positiv virkning på alle, alligevel er det vigtigt at huske på, at Fødevarestyrelsen i sin risikovurdering anbefaler, at man ikke indtager meget store doser, samt at gravide, ammende og børn skal være særlig opmærksomme ved brug af ginseng. Er man i tvivl, bør man altid spørge sin læge.

Bestil DayDose Active med Ginseng her

Vi anvender cookies, så vi kan forbedre din oplevelse af vores hjemmeside. Læs vores politik her.

Acceptér